Retur, reklamtion og ombytning

Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til webshop@havhokeren.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Ønsker du at returnere din ordrer, så den ankommer hos os, inden fortrydelsesfristen, behøver du ikke at kontakte os. Du kan blot sende ordren retur.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Hvis du ønsker at returnere en ordre (eller dele af en ordre), så kan du købe en returlabel fra 49 kr. på denne side: Køb returlabel

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for bådudstyr, hvor vægten overgår 20 kg.

Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: (350 kr.).


Ombytning

Det er nemt at ombytte en vare.
Du gør det ved at lave en ny ordre på den vare du ønsker og returnerer den vare du ønsker ombyttet.
Returlabel kan købes fra 49 kr. ved på fløgende side: Køb returlabel

Bemærk, at returpakker ALDRIG må sendes uden omdeling eller pr. efterkrav.

Al returnering skal ske til nedenstående adresse:

Havhøkeren
Ndr. Havnevej 11
3250 Gilleleje
Att. Returnering/Webshop 

Reklamation

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.  

Varen sendes til:

Havhøkeren
Ndr. Havnevej 11
3250 Gilleleje
Att. Returnering/Webshop 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. 

Hvis du handler som erhvervsdrivende, forbeholder vi os retten til at afhjælpe f.eks. i form af reparationer frem for at ombytte.

Ingen fortrydelsesret

Disse aftaler kan ikke fortrydes: 

Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.

Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen, 


Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.